HYDRO-CON sætter kursen mod vækst og ansætter ny direktør og bestyrelse

Billede


HYDRO-CON A/S har en ambitiøs målsætning om inden for de næste 5 år at være den største og foretrukne leverandør på skræddersyede elevatorer, lifte og special produkter i Norden, i spidsen for dette mål står Jens Kofoed, som fra årsskiftet er udnævnt til ny adm. direktør for HYDRO-CON, bakket op af en nysammensat professionel bestyrelse. 

Hidtil har virksomheden været ledet af ejerne Frants og Ulrik Oldenburg, første nævnte stiftede virksomheden i 1988 og sidstnævnte hans søn, overtog det primære ejerskab og ledelse ved årtusindskiftet frem til nu. Frants og Ulrik forbliver aktive i virksomheden, og fortsætter arbejde med strategi, bestyrelse og udviklingsopgaver fremadrettet. 

Ny administrerende direktør med solid erfaring

HYDRO-CON styrker ledelsen med en særdeles erfaren direktør, som sammen med selskabets ejere og bestyrelse har ambitiøse planer for fortsat vækst og fremgang i markedet for elevatorer- og lifte, både i- og udenfor landets grænser.

Jens kommer senest fra en stilling som administrerende direktør i Jönsson Consulting og har tidligere haft lignende direktørstillinger i både HC Container og BMW på Amager og i Brøndby.

Jens afløser majoritetsejer af selskabet, Ulrik Oldenburg, som fremadrettet med titel af COO vil koncentrere sig om driftsopgaver, tilbudsgivning, rådgivning og vejledning af kunder samt udvikling af virksomhedens egenproducerede produkter.

Jens og Ulrik vil tilsammen udgøre den daglige ledelse i selskabet.

Virksomhedens stifter, Frants Oldenburg, vil fortsat fremadrettet være tilknyttet firmaet med en række konsulentarbejder, således at både ledelse og medarbejdere vil kunne trække på hans mere end 30 års erfaring med elevatorer, lifte og specialkonstruktioner.

Nyt bestyrelsesmedlem tilføjer erhvervserfaring

Udover ændringerne i den daglige ledelse, har HYDRO-CON også valgt at trække eksterne kræfter ind, udvide og styrke bestyrelsens kompetencer:

Tidligere statsaut. revisor og partner i PWC, nu selvstændig med SP-Konsulenterne ApS, Søren Petersen, er med virkning pr. samme dato indtrådt i bestyrelsen af selskabet. Bestyrelsen vil herefter fremadrettet bestå af Ulrik Oldenburg som formand, selskabets stifter, Frants Oldenburg og Søren Petersen som medlem.

Udvidelsen af ledelsen og bestyrelsen, som nu bliver en kombination af meget erfarne branchefolk og meget erfarne erhvervsfolk, ser Hydro-Con som en nødvendighed for at kunne fastholde og udvide virksomhedens dominerende rolle på markedet. 

HYDRO-CON ELEVATOR A/S producerer og installerer et udvalg af elevator og lifte til inden- og udendørsbrug. Som Danmarks eneste producent har vi mulighed for at tilpasse vores produkter til vores kunders specifikationer og de øvrige arkitektoniske forhold. Vi producerer og installerer kun vores egne højkvalitets produkter, og forhandles også igennem andre leverandører.

 

CHECK

DANSK PRODUCERET

CHECK

+ 35 ÅRS ERFARING

CHECK

HØJ KVALITET

CHECK

LANGTIDSHOLDBARE LØSNINGER