Livreddervirksomhed i lokalområdet 2021

Billede

HYDRO-CON støtter aktivt lokalområdet

HYDRO-CON blev stiftet i Gilleleje for mere end 30 år siden, af Frants Oldenburg. Frants er stadig aktiv i virksomheden den dag i dag, og ligesom virksomheden har han hjemme i Gilleleje. Det har altid været en del af virksomhedens politik at støtte op om forskellige initiativer i lokalområdet. Der er blevet støttet op om, det nye Bolværk og kulturhavn, om sportsbegivenheder, en ny badebro m.m. Senest har HYDRO-CON støttet op om en god sag og er blevet en livreddervirksomhed.

Hvad er en livreddervirksomhed?  

I et samarbejde mellem Hjertestartnu og HYDRO-CON er der blevet opsat en hjertestarter ved Netto i Gilleleje. ​Hvert år rammes 3.500 mennesker af hjertestop, omkring 3.000 af dem dør. Med hurtig brug af en hjertestarter og mennesker med viden om førstehjælp kan over halvdelen overleve et hjertestop. De fleste mennesker har haft hjertestop tæt inde på livet. Måske har du selv haft hjertestop, måske har en som stod dig nær haft hjertestop. Alt for mange mennesker, der kunne reddes, dør af hjertestop. Dette gælder både i mindre lokalsamfund og større byer. 

​Derfor blev Hjertestartnu startet med visionen om, at ingen mennesker skal dø af hjertestop, hvis de kan reddes. Og HYDRO-CON er stolt af at kunne støtte op om deres vision og gode sag.

​Start et hjerte, red et liv

Som de siger, hvis vi løfter opgaven sammen, kan vi stoppe størstedelen af alle dødsfald forårsaget af pludseligt hjertestop. ​Lad os redde liv og sørge for, at ingen mister en nær ven eller et familiemedlem før tid. Alle skal have mulighed for at overleve.

​Start et hjerte, red et liv.

Klik her for mere information om Hjertestartnu, og hvordan du kan støtte op som hjerteløber eller andet.

 

CHECK

DANSK PRODUCERET

CHECK

+ 35 ÅRS ERFARING

CHECK

HØJ KVALITET

CHECK

LANGTIDSHOLDBARE LØSNINGER